I år var det 8. gang og -foreløbigt- sidste gang, den internationale golfturnering blev spillet på nordjysk græs.
Sammen med Vesthimmerlands Kommune, fik vi skabt gode rammer for netværk på den legendariske ”Himmerland Hill” på hul 16.
Inspirerende oplæg og spændende netværk
Direktør for Port of Aalborg Kristian Thulesen Dahl gav et indblik i et langt politisk liv på Christiansborg og vejen til et nyt job som havnedirektør i Nordjylland. Borgmester Per Bach Laursen havde fokus på Gundestrupgaard, som fremadrettet bl.a. vil danne rammer for kommunens samlede erhvervsindsats. Thomas Nielsen kom med anekdoter fra en spændende dagligdag i spidsen for golfturneringen Made in Himmerland og direktør Mette Ravn fra HimmerLand fortalte om Lars Larsens Groups vision for HimmerLand og de store investeringer, der gennem en årrække er foretaget for at skabe et resort for hele familien i Gatten.
Formanden for Erhvervsforening Henrik Christensen og erhvervschef Anna Oosterhof gav en status på den nye Forening, den igangværende strategiproces og nye initiativer på vej i Foreningsregi.
Det blev en uformel dag med mulighed for at møde vesthimmerlandske virksomheder, udveksle erfaringer og lære hinanden at kende – Alt dette i fantastiske rammer.
Vil du være med til endnu flere netværksarrangementer?
Sæt allerede nu et kryds i kalenderen, når Foreningen Erhverv Væksthimmerland inviterer til tre netværksarrangementer om tidsaktuelle emner, der er relevante for erhvervslivet i Vesthimmerland:
- Onsdag, den 23. august 2023
- Fredag, den 6. oktober 2023
- Tirsdag, den 21. november 2023
Alle arrangementer starter kl. 07.30 og varer 2 timer.
Information om tilmelding og mødested følger senere i vores nyhedsbreve og på vores hjemmeside.
Vi ønsker jer en rigtig god sommer!