I dag, mandag den 13. februar 2023, var vi med til at stifte Foreningen Erhverv Væksthimmerland. Vi glæder os til samarbejdet mellem virksomhederne i Vesthimmerland, som på grund af foreningen kommer til at danne ramme om det største erhvervsnetværk og en stærk stemme i kommunen.
Vi startede dagen med oplæg om foreningen fra formand, Henrik Christensen, efterfulgt af spændende oplæg fra Digitalisering og Ligestillingsminister, Marie Bjerre, hvor hun blandt andet talte om hvilke områder, der med fordel kan digitaliseres, og hvordan digitalisering kan bidrage til den grønne omstilling. Marie talte også om problemstillingen med ligestilling, eller mangel på samme, og at flere kvinder bør deltage i blandt andet bestyrelsesposter, starte som iværksættere eller noget helt tredje, som kan bidrage til en kulturforandring. Efterfølgende var der oplæg fra Borgmester, Per Bach Laursen, om investeringen i Gundestrupgaard og mulighederne for erhvervsudvikling efterfulgt af selve generalforsamlingen.
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig foreningen, så gør det lige her