Vækst via Viden 2.0
Erhverv Væksthimmerland er med i Vækst via Viden, som er et projekt, hvor højtuddannede matches med ledige lokale virksomheder.
Projektets formål
Vækst via Viden 2.0 er en regional indsats, som har til formål at sikre udvikling og vækst til de nordjyske virksomheder, ved at øge deres adgang til kvalificeret arbejdskraft, herunder højtuddannet arbejdskraft. Dette sker gennem et match mellem studerende/højtuddannede og lokale virksomheder med konkrete udviklingsopgaver.
Som en del af projektet indgår Erhverv Væksthimmerland i en større partnerkreds og et samarbejde på tværs af kommuner, uddannelsesinstitutioner og det nordjyske erhvervsliv.
Hvad kan vi gøre for dig?
Case
Gennem projektet Vækst Via Viden har virksomheden Genplast A/S i Farsø oplevet effekten af ny viden i virksomheden gennem ansættelse af en vidensmedarbejder. Virksomheden har ansat produktionsteknologen Nikolaj, som har været medvirkende til at udvikle og vækste virksomheden.
“Den hastighed, vi har udviklet os de sidste par år, havde ikke været muligt – overhovedet endda, hvis jeg selv skulle have gjort det”. – Stig Nielsen, Genplast
Nikolaj startede hos Genplast i studiepraktik, hvor han arbejdede med et projekt. Herefter blev han ansat i et pilotprojekt, som har ført til en ordinær ansættelse. Se videoen om Genplasts deltagelse i projektet og værdien i ansættelsen af Nikolaj.