Virksomhedspakke – Vi hjælper dig på vej

Som en del af Go Vest projektet får din virksomhed mulighed for at møde en række kvalificerede og kompetente internationale kandidater. Gennem dialog og fælles sparring sikrer vi i fællesskab et match med den helt rette kandidat.

For at sikre, at vi kan understøtte dig og din virksomhed på bedst mulig vis, har vi udarbejdet en virksomhedspakke, som bliver skræddersyet efter din virksomheds behov og uden beregning.

Pakken består af en kombination af indsatser og aktiviteter, som skal sikre tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af de rette kompetencer. Gennem projektet vil du derfor, hvis du ønsker, blive mødt af projektets erfarne rekrutteringseksperter. For at skabe de bedst mulige rammer kommer vores eksperter ud til dig, til et uforpligtende kaffemøde, og hjælper jer godt på vej.

Det får din virksomhed gennem Go Vest

#1 Rekruttering af de rette specialiserede kompetencer

Gennem en undersøgelse af din virksomheds specifikke behov og ønsker kan vi sammen blive klogere. På baggrund af et uforpligtende møde udarbejder vores rekrutteringsekspert en detaljeret behovsanalyse af din virksomhed, som har til formål at afdække den daglige praksis og mulighed for eventuelle kompetenceløft.

#2 Preboarding, onboarding og fastholdelse

Din virksomhed får hjælp til pre- og onboarding samt fastholdelse af medarbejdere – både når det gælder det praktiske, organisatoriske, faglige og sociale.

Med en ansættelse af en international kandidat undersøges understøttende muligheder for løntilskud, virksomhedspraktik mm. Vi guider dig og din virksomhed gennem processen og hjælper med at udarbejde en kontrakt og opfølgende aftaler samt forløb.

Kandidaten bliver tilbudt danskkurser og undervisning i den danske virksomhedskultur, der sikrer, at kandidaten er klædt på til at begå sig på det danske arbejdsmarked.

#3 Workshops og netværk

Du bliver inviteret til workshops og kompetence forløb sammen med øvrige Go Vest virksomheder, og på denne måde bliver du en del af et større netværk bestående af forskellige erhvervsprofiler med mulighed for sparring.

Med de forskellige workshops vil der bl.a. være fokus på emnerne onboarding, fastholdelse, virksomhedskultur, kompetenceudvikling, behovsanalyse, det sociale efter arbejde, kommunikation, et internationalt mindset mm.

#4 Mentoring

Som en del af projektet kan vi tilbyde din virksomhed at blive tilknyttet en mentor, der deler ud af sine erfaringer og viden inden for ansættelsen af internationale højtuddannede medarbejdere. Der vil løbende under forløbet blive afholdt møder med mentor.

#5 Synlighed

Din virksomhed bliver markedsført som en aktiv del af Go Vest og profileret på hjemmesiden samt sociale medier. Projektet er ligeledes interesseret i at formidle de gode historier i forbindelse med rekruttering, og udarbejder derfor løbende virksomhedsportrætter og artikler omkring forløb og ansættelser af internationale kandidater.

Har du opgaven? Så har vi kandidaten

Har vi fanget din nysgerrighed? Ønsker du at vide mere om projektet og din virksomhedsmuligheder for kompetencetilføjelse? Kontakt da:

Kirsten Heisz
Kirsten HeiszErhvervskonsulent
+45 27 15 23 38
kh@vaeksthimmerland.dk

Relevante cases