Tak til vores lokale virksomheder for den flotte opbakning til vores nytårskur i morges/formiddags.
I dag har vi afholdt årets nytårskur i skønne omgivelser hos HimmerLand. Vi sætter stor pris på den opbakning, vi får fra erhvervslivet, så vi sammen kan være med til at styrke hinanden.
Dagen startede med brunch hos HimmerLands restaurant Hul19, hvorefter formand for Foreningen Erhverv Væksthimmerland, Henrik Christensen, bød velkommen. Efter velkomsten fik Borgmester, Per Bach Laursen, ordet og fortalte om de seneste tiltag i Vesthimmerlands Kommune, herunder kommende projekter og initiativer, der vil være med til at forme fremtiden for erhvervslivet og samfundet som helhed.
Endnu et oplæg var fra CEO hos HimmerLand, Mette Ravn, som delte HimmerLands seneste initiativer. Hun fortalte om de nyeste byggerier og tilføjede, at HimmerLand for nu er ved at være i mål.
Landmand, René Lund Hansen, bidrog med et tankevækkende oplæg om bæredygtighed i landbruget, og delte erfaringer og perspektiver, der kan inspirere til bæredygtige praksisser i erhvervet. Samtidig lagde Rene også vægt på, hvad det kræver af os forbrugere, hvis landbruget skal leve op til kravene inden for den grønne omstilling, og at man både kan prioritere bæredygtighed og dyrevelfærd samt have en god indtjening.
Erhvervschef, Anna Oosterhof, præsenterede efter Renés oplæg erhvervskontorets fremtidige strategi, der sætter kursen for foreningens fremtidige indsatser og mål. Efter en formiddag med inspirerende oplæg og netværk afsluttede vi dagen med en spændende rundvisning hos HimmerLand. Rundvisningen gav et indblik i virksomhedens faciliteter og aktiviteter, og skabte yderligere muligheder for netværksdannelse blandt deltagerne af arrangementet.











