Folketinget behandler i disse dage regeringens lovforslag om rentefri lån til små- og mellemstore virksomheder. Forslaget vil når det er godkendt styrke virksomhedernes likviditet med 7 mia. kroner. Dermed har regeringen samlet styrket likviditeten i danske virksomheder med 300 mia. kroner og udbetalt hjælpepakker for 28 mia. kroner siden coronaen ramte Danmark, oplyser Finansministeriet.
Den samlede hjælp runder kr. 300 mia.
Folketinget behandler i disse dage regeringens lovforslag om rentefri lån til små- og mellemstore virksomheder. Forslaget vil når det er godkendt styrke virksomhedernes likviditet med 7 mia. kroner. Dermed har regeringen samlet styrket likviditeten i danske virksomheder med 300 mia. kroner og udbetalt hjælpepakker for 28 mia. kroner siden coronaen ramte Danmark, oplyser Finansministeriet.
Der er fortsat en række brancher og særligt de små og mindre virksomheder i disse brancher, der er særligt hårdt ramt på økonomien bl.a. af tvangsnedlukninger.
Lovforslaget omfatter bl.a. en generel udskydelse af betalingsfristerne for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, B-skat og moms – samt lønsumsafgift for visse virksomheder. Tiltaget skal ses i sammenhæng med regeringens andre hjælpepakker til erhvervslivet. Det gælder bl.a. lønkompensation, kompensation til selvstændige og for faste omkostninger.
Tabellen herunder er en oversigt over kompensationsordningerne under Erhvervsministeriet pr. 18. januar 2021.
Ingen tvivl om at ovenstående viser et billede af hvor godt regeringen forstår alvoren i krisen og behovet for en økonomisk håndsrækning til erhvervslivet, og hvor mange virksomheder og jobs som på denne måde hjælpes fra afgrundens rand.
Mink-aftaler på plads
Denne uge har også endeligt bragt godt nyt til landets mange minkavlere, der alt for længe har ventet på en afklaring af deres udestående efter tvangslukningen af hele branchen og dermed også en lang række følgeerhverv. Et bredt flertal i Folketinget har bakket op om Regeringens kompensationsforslag som sikrer fuldstændig erstatning og omstillingshjælp til minkavlere og følgeerhverv. Med aftalen forventes der at blive udbetalt 11-12. mia. kroner i direkte erstatning til minkavlerne.
Temperaturen taget på det nordjyske erhvervsliv
Ser man på ”temperaturen” i det nordjyske erhvervsliv f.eks. via Erhverv NordDanmarks seneste kvartalsanalyse ser det samlet set positivt ud i slutningen af 2020, hvor indikatorerne peger opad igen efter et katastrofalt forår. Mens væksten i Danmark faldt med 7 procent i 2. kvartal, steg den med 4,9 pct. i 3. kvartal. Nogle af de indikatorer som Erhverv NordDanmarks rapport ser på er konkurser, arbejdsløshedsrate, privatforbruget og hushandler.
Men træerne vokser ikke ind i himlen, og selvom mange virksomheder går ud af 2020 med bedre resultat end første halvår tegnede til, så er der fortsat mørke skyer på himlen. Dansk Industri skriver følgende i deres seneste nationale analyse af medlemsvirksomhedernes forventninger til 2021. Den omfattende nedlukning i Danmark og landene omkring får virksomhedernes omsætning til at styrtdykke. Virksomhederne forventer, at omsætningen i første kvartal vil være 14 procent lavere end samme kvartal året før. Det svarer til tabt omsætning for cirka 85 milliarder kroner. Virksomheder, der er påvirket af rejserestriktioner, forventer det største fald i omsætningen.
Rigtigt mange deler sikkert også bekymringen for overlevelsesraten i de mange virksomheder, der har fået udskudt moms-indbetalinger til staten sidste år, men som nu forfalder til betaling. Dette ser nok særligt dystert ud i lyset af de gentagne forlængelser af nedlukningen af samfundet.
Tag fat i dit lokale erhvervskontor
Hos det lokale erhvervskontor er du altid velkommen til at få sparring og vejledning til at takle de udfordringer du står overfor. Vi holder øje med de muligheder erhvervslivet har for støtte og kompensationer, samt har et overblik over de ordninger der kan give dig adgang til ny viden og kompetencer, som måske netop er din vej til en stærkere og mere levedygtig forretningsmodel.
Du finder vores os lige her.
Kilder:
Finansministeriet, Nyheder: Ny hjælp til SMV’er bringer samlet likviditetsstøtte til erhvervslivet op på 300 mia. kroner & Bred aftale sikrer fuldstændig erstatning til minkavlere og følgeerhverv
Erhverv Norddanmark: Nordjysk temperaturmåling 3. kvartal 2020.
Dansk Industri, Analyser: Erhvervslivets omsætning dykker kraftigt