Mød Thorkild Christensen fra vores mentorkorps!

Hvis du er iværksætter, og gerne vil styrke eller opstarte din virksomhed, kan du få en mentor tilknyttet i op til 12 måneder. I vores mentorkorps er blandt andre Thorkild Christensen, som har en bred erfaring inden for virksomhedsdrift! Thorkild har været butiksleder i køkken- og hvidevarebrugsen Store Ajstrup gennem 36 år, og derfor har han været med til at opbygge en af landets største butikker med køkkener og hvidevarer.

Det, der motiverer Thorkild til at være mentor, er hans lange karriere inden for detailhandlen og hans motivation til hele tiden at udvikle på dette område. Thorkild har stor lyst til at dele ud af sin viden og med sin livslange erfaring, har han meget viden at byde ind med. Han har et helt naturligt talent for at se, hvor der skal lægges fokus for at skabe bedre resultater, og eftersom han selv har startet en butik op, kan han også være med i opstartsfasen.

Thorkild Christensen

Thorkild har blandt andet været en stor hjælp for Carsten Slotsdal, ejer af CS Maskiner, som har fået mange gode ting ud af at have ham som mentor:

”Jeg har selv haft mine egne ideer til min virksomhed, men langt hen ad vejen er jeg blevet bekræftet i, at dét jeg gør, er rigtigt, og samtidig har jeg også fået andre øjne på det” fortæller Carsten

Thorkild har været god til at rose Carsten for måden, han driver virksomhed på, og han har været med til at komme med forslag til nye ideer, f.eks. har de for nyligt talt om, hvad man kan gøre med udendørsarealerne ved butikken. Ifølge Carsten har det været yderst positivt at have en mentor tilknyttet, især fordi han altid kan ringe til Thorkild, hvortil svaret altid er:

CSMaskiner

”Jeg kommer lige ind forbi Carsten, og så taler vi om det”

Vil du også have en mentor tilknyttet? Så kan du kontakte vores erhvervskonsulent, Søren Rigborg, på tlf. 61 62 81 67 eller mail: sr@vaeksthimmerland.dk

Scroll to Top