StartUp Club
Er du iværksætter, eller drømmer du om at blive det? Vi tilbyder gratis vejledning, kontakt til kompetente rådgivere og et stærkt netværk med andre iværksættere i Vesthimmerland
Hvorfor StartUp Club og hvem henvender det sig til?
StartUp Club er blevet lanceret, da man i Nordjylland tror på, at iværksætterlysten og de gode idéer er med til at skabe morgendagens løsninger og nye arbejdspladser. Vi ved, at man med professionel sparring og vejledning i opstarten, har de bedste forudsætninger for at lykkes og få den mest bæredygtige forretningsplan.
Derfor har de 11 nordjyske erhvervskontorer og Erhvervs Nordjylland i fællesskab, som noget helt unikt for Nordjylland, skabt StartUp Club. Et fælles iværksættertiltag forankret i de nordjyske kommuner for vores iværksættere, som vi ønsker at give de bedste muligheder for at skabe egen virksomhed.
StartUp Club er for dig, der ønsker at skabe din egen virksomhed eller så småt er i gang. Du har idéen og konceptet, men ønsker professionel og uvildig vejledning i din opstart.
Du får vejledning og sparring hos dit lokale erhvervskontor til din forretningsplan og idé. Vi hjælper dig samtidig videre i StartUp Club, hvor du har mulighed for at få op til 3×2 timers rådgivning hos de private rådgivere, som du måtte ønske; f.eks. advokat, revisor og markedsføringsbureau osv. Du kan vælge mellem de mange private rådgivere, som har takket ja til at være en del af StartUp Club i Vesthimmerland.
Ønsker du at få gjort drømmen om egen virksomhed til virkelighed, så kontakt dit lokale erhvervskontor. Alle nordjyske erhvervskontorer står klar til at hjælpe dig på vej og kan via en screening bringe dig videre i StartUp Club.
StartUp Club forløb
Som ny eller kommende iværksætter er du altid velkommen til at kontakte os for et uforpligtende og gratis møde. Iværksætter Væksthimmerland er opsøgende ift. nyopstartede CVR-nr. samt iværksættere, vi vil igennem vores netværk erfarer er på vej eller allerede er opstartet i Vesthimmerlands Kommune, men når desværre ikke alle nye og kommende iværksættere på denne måde.
Et StartUp Club forløb begynder med en rådgivningstime ved en erhvervskonsulent fra Iværksætter Væksthimmerland, hvor der sker en afklaring af forretningsidéen.
En fælles beslutning, ud fra afklaringen mellem iværksætter og erhvervskonsulent om StartUp Club, er næste skridt på vejen.
Herefter afklares, hvilket behov for rådgivning der er, og din erhvervskonsulent sætter dig i kontakt med de valgte rådgivere.
Efter afviklede rådgivningstimer afholdes der en opfølgningssamtale med erhvervskonsulenten, hvor der kan tales om fremtidige muligheder.
Oversigt over rådgivere i Vesthimmerlands Kommune
Vil du vide mere om StartUp Club, så kontakt:
Anna Oosterhof
Erhvervschef
+45 25 33 20 66
ao@vaeksthimmerland.dk