Kære virksomhed i Vesthimmerland,
Vi har modtaget en henvendelse fra en virksomhed der ønsker at etablere en klinisk medicinsk indendørs produktion af canabis. Vi håber at der er nogle af vores virksomhedskontakter der kan hjælpe.
Produktionen skal foregå i en lukket hal på mindst 2.000m2 og grundet den efterspørgsel der allerede opleves fra især de tyske medico virksomheder ønsker de mulighed for at der også kan udvides. Hallen vil blive monteret med en indre produktions ”skal” der lever op til de kliniske krav om bl.a. rengøring og klimakontrol. Produktionen skal naturligvis også hermed afskærmes fra fysisk kontakt med omgivelserne. Skallen indvendig bygges i sandwich paneler.
Hallen de ønsker skal ligge i god afstand fra landbrug, biogas anlæg eller andre stærkt lugtende virksomheder (min. 500m). Ligeledes skal det heller ikke være placeret inde midt i boligområde, da man ikke helt kan undgå at der er lidt duft fra planterne. Hvis lejemålet ligger sammen med andre på samme grund, skal der helst være mulighed for at der kan sættes hegn rundt om den del vi skal leje, så vi kan dokumentere restriktiv adgang, som er et af kravene fra Lægemiddelstyrelsen. Der skal også helst være rimelig adgang til at få udvidet strøm adgangen, da den sjældent er kraftig nok til det forbrug der er i denne type af produktion. Jeg vil forvente at de 2.000 m2 kræver omkring 1.200 AMP. Der er ikke behov for ramper, da det meste kommer til og fra produktionen i varebiler.
Det er længerevarende lejeaftaler på måske 10 år, da det er en omfattende ombygning, som helst skal tilbagebetales inden man flytter ud. Det er også en mulighed for at kunne overtage lejemålet ved køb senere. Leje prisen er ikke afgørende, forstået på den måde, at er lejemålet ”rigtigt” indrettet og lige til at gå til, betyder det ikke så meget om huslejen er lidt højere.
Lad os høre fra Jer, hvis I lige kender nogen der har en sådan hal til langtids udleje!
Har du spørgsmål? Så kontakt
Dan Skovgaard Erhvervschef
+45 21 48 10 34
dan@vaeksthimmerland.dk