GPV Electronics fastholder solid vækst i 2021

GPV Electronics Aars 2019 1

GPV Electronics i Aars udgør en væsentlig del af GPV’s globale produktionsplatform, og det er glædeligt, at det trods coronakrisen og en generel usikker situation er muligt at øge medarbejderstaben.

Vi er her for at producere og levere gode kvalitetsprodukter til vore kunder – det er det, de efterspørger, og det er det, vi leverer også fra GPV Electronics i Aars” – Anders Thomsen, Fabrikschef i GPV Electronics, Aars

Hvordan vækster GPV Electronics lige nu?

”Helt overordnet for GPV International har vi formået at fastholde den solide vækst, vi har oplevet de sidste år, og vi har særdeles travlt på vores elektronikfabrik i Aars”, lyder det fra Anders Thomsen, som fortsætter: ”I første kvartal af 2021 oplevede GPV International en omsætningsfremgang på 9 % til i alt 741 mio. dkr. modsat 679 mio. dkk året før.

Med de mange ordre følger naturligt et behov for flere medarbejdere:

 ”Vi har 130 medarbejder i Aars, hvoraf vi bare i første halvdel af 2021 har ansat 25 nye medarbejdere. Vi har brug for flere dygtige medarbejdere, og derfor er det glædeligt, at vi oplever et konstruktivt samarbejde med Jobcenter Vesthimmerland. Vores samarbejde har resulteret i flere virksomhedspraktikker og regulære ansættelser, hvilket er med til at sikre, at vi kan følge med efterspørgslen”.

Mød virksomheden

Navn: GPV Electronics DK

Stiftet: 1967

Beliggenhed: Aars

GPV Electronics i Aars er en af GPV’s i alt 13 fabrikker på verdensplan. GPV er blandt Europas førende elektronikproducenter. I Aars er de særligt specialiseret indenfor specialproduktion af elektronik til cleantech- og luftfartsindustrien.

Læs mere om GPV

Scroll to Top