Godt fra start med SamSTEM

Vi er i Vesthimmerlands kommune kommet godt fra start med projekt SamSTEM, hvor der er fokus på de
såkaldte STEM-fag, science, teknologi, engineering (entreprenørskab) og matematik.

Projektet sigter mod at inspirere flere unge til at overveje en uddannelse inden for teknologi, IT,
naturvidenskab og håndværk. Dette sker gennem et styrket samarbejde mellem lokale virksomheder og
skoler gennem blandt andet virksomhedsbesøg og praksisorienteret undervisning. Projektet er blevet til i et
samarbejde med Naturvidenskabernes Hus, der med en bevilling fra Novo Nordisk Foundation på godt 4,4
mio. kr. understøtter dette arbejde.

Lokale virksomheder er med
Syv lokale virksomheder har valgt at gå ind i projektet og åbne deres arbejdspladser til gavn for elever og lærere. JELD-WEN Danmark, TRECO, Versalift Denmark, SallingPlast, Reka, GPV og Airmaster deltager i projektet, og i løbet af efteråret byder de omkring 400 elever fra syv forskellige skoler velkommen på deres arbejdspladser. Virksomhederne vil vise de unge, hvordan STEM-fagene bruges i praksis; og medarbejderne vil som autentiske og inspirerende rollemodeller dele deres erfaringer og overvejelser om karrierevalg med eleverne.

Relevant undervisning med udgangspunkt i virksomhederne
I løbet af juni måned vil de deltagende lærere sammen med Naturvidenskabernes Hus (Mette Bisp Jensen) besøge den virksomhed, de skal samarbejde med. Under besøget udarbejdes et relevant program for elevernes besøg, og lærerne vil efter sommerferien deltage i en workshop med fokus på skolevirksomhedssamarbejde. Her vil lærerne forberede deres undervisningsforløb, så virksomhedsbesøget bliver indarbejdet som en del af den undervisning, lærerne alligevel vil gennemføre. Det er vores forventning, at virksomhederne til efteråret vil få besøg af engagerede, velforberedte elever, der inden besøget har arbejdet med relevante undervisningsforløb, der passer med den virksomhed, de skal besøge.

jeswin thomas q2BpMaqzDNQ unsplash
2

Hvis I som virksomhed gerne vil høre mere om projektet og om mulighederne for at samarbejde med en skole i nærområdet, må I gerne kontakte Gritt Rosenkilde, konsulent i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune på gros@vesthimmerland.dk.

Scroll to Top