De fire lokale erhvervsforeninger
Erhverv Væksthimmerland er en paraplyorganisationen for de fire lokale erhvervsforegninger i Vesthimmerland og er det overordnede brand, vi benytter for alle erhvervsforegningernes aktiviteter, og er ikke en medlemsforening i sig selv.
De fire foreninger er Aalestrup Handel & Erhverv, Farsø Erhvervsråd, Løgstør Egnens Erhvervsråd samt Aars Erhvervsråd.
Erhverv Væksthimmerland det overordnede brand
Erhverv Væksthimmerland udgør sekretariat for de fire lokale erhvervsforeninger i Vesthimmerland og tilbyder gratis lokal erhvervsservice til alle virksomheder og iværksættere i Vesthimmerland. Derudover tilbyder vi en række aktiviteter og arrangementer i samarbejde med de fire erhvervsråd og er sparringspartner til Vesthimmerlands Kommune i udviklingen af kommunens erhvervsvenlighed, bosætning og turisme
Bliv medlem af erhvervsrådene
De fire erhvervsråd er medlemsforeninger, der bl.a. har til formål at støtte udviklingen og erhvervslivet i de respektive byer. De arbejder for at sikre virksomhederne de optimale vilkår for drift og udvikling.
Du kan melde dig ind i et af erhvervsrådene, som bl.a. giver mulighed for at støtte op om aktiviteter, der foregår i byen. Gennem medlemskab er du også med til at støtte op om det lokale erhvervsliv og lokalområdet.
Medlemskabet giver adgang til alle foreningernes egne aktiviteter herunder deltagelse i den årlige generalforsamling. Der findes både medlemskab for virksomheder og iværksættere. Iværksættere, der deltager i StartUp Club, tilbydes gratis medlemskab det første år. Kontakt Erhverv Væksthimmerland for mere information om de enkelte erhvervsråd.
Formænd for de fire erhvervsråd
Erhvervsrådene har følgende formænd, der også kan kontaktes for yderligere information om erhvervsrådene:
Aalestrup Handel & Erhverv – Karl William Carlsen, Superkiosken
Farsø Erhvervsråd – Anette Overgaard, Vestjysk Bank
Løgstør Egnens Erhvervsråd – Albert Veggerby, Mejerigården
Aars Erhvervsråd – Lars Thomsen, Jutlander Bank