Medfinansiering

Få tilskud til ny viden og kompetencer i din virksomhed

Uanset om du har brug for at blive klædt på til et møde med banken, en kapitalindsprøjtning eller medfinansiering for at dine ambitiøse målsætninger bliver til virkelighed, så hjælper vi dig på vej.

Gennem Erhvervshus Nordjyllands udviklingsprogrammer har du mulighed for at få medfinansiering til udvikling af din virksomhed indenfor:

  • Produktudvikling
  • Produktivitetsforbedring
  • Forretningsudvikling
  • Kompetenceudvikling

Medfinansiering er et godt supplement til dine egne penge. Hvert program tilbyder forskellige former for medfinansiering, og har ligeså forskellige krav for at kunne deltage.

Medfinansieringsprogrammer

Beyond Beta

 

Skal din start-up være fremtidens scaleup? Beyond Beta er et af Danmarks mest ambitiøse acceleratorforløb, der hjælper de bedste startups i Danmark med at lægge fundamentet til en skalerbar forretning, og tiltrække de rigtige investorer. Er du en af de bedste startups i Danmark?

Bliv:Digital

 

Bliv:Digital er til dig, der ønsker at gøre din virksomhed mere digital, men ikke helt ved, hvordan du gør digitaliseringen til virkelighed. Med Bliv:Digital får du hjælp til de digitale udfordringer, der står i vejen for produktiviteten i din virksomhed.

 

Early Warning

 

Er din virksomhed i krise? Early Warning giver dig fortrolig, uvildig og gratis hjælp.

Eksportsparring

 

Er du og din virksomhed klar til at krydse landegrænser, og åbne døre til til nye markeder? Og er ambitionerne og potentialet til stede?

Grøn Cirkulær Omstilling (GCO)

 

Er du nysgerrig på den grønne dagsorden? Du behøver ikke være 100-metermester i begreber som cirkulær økonomi, materialestrømme, livscyklusser eller nye forretningsmodeller. Hvis du har en ambition om at dyrke din virksomheds grønne potentiale, så er GCO noget for dig.

InnoBooster

 

Har du planer om at udvikle et nyt produkt eller en ny service, der ikke findes på markedet i dag? Vil det forbedre din virksomheds konkurrenceevne væsentligt? I InnoBooster er den nyskabende idé, i centrum.

Innovativ Vækst

 

Spirer der en iværksætter i maven på dig, og har du en blomstrende idé? Vil du gerne lade spiren vokse og gøde din idé, imens du modtager dagpenge? Så er Innovativ Vækst noget for dig.

IværksætterDanmark

 

Har du lyst og vilje til at skabe forretning for fremtiden? IværksætterDanmark tilbyder målrettede workshopforløb med viden og værktøjer i vejen fra god idé til god forretning – helt lokalt, landet rundt.

Iværksætterpuljen

 

Hvilke kompetencer mangler du, for at din iværksættervirksomhed kan løftes til næste niveau? Har du brug for viden om digital markedsføring og salg? Måske et kursus i ledelse, økonomistyring eller værktøjer til at nytænke forretningen?

KOMPAS

 

KOMPAS er et forløb til dig, hvis virksomhed har udfordringer afledt af COVID-19, og som på den baggrund har brug for et kompetenceløft internt i virksomheden. Er det tid til at tænke nyt og tage action?

Omstillingspuljen

 

Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen. Puljen er nu åben for 4. gang med 88 mio. kr. tilført via sommer- og erhvervspakken fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget. OBS! Puljen er lukket for ansøgninger lige nu.

smv PRO

 

Smv PRO er et forløb til dig, der gerne vil tage din virksomhed til næste niveau. Du bliver ført igennem en række tiltag og får tilført professionel rådgivning, som sikrer, at dine initiativer mærkes på bundlinjen.

SMV:Grøn – gå en grønnere fremtid i møde

 

Med en voucher fra SMV:Grøn, kan din virksomhed gå en grønnere fremtid i møde – både hvis din virksomhed er nybegynder, eller hvis din virksomhed allerede arbejder med den grønne omstilling. OBS! Ansøgningen er lukket. Der åbnes for nye ansøgninger d. 4. april og frem til d. 2. maj 2022.

SMV:International

 

Har du og din virksomhed brug for specialiseret rådgivning og viden? Eller værktøjer der kan sparke døre ind til nye markeder? SMV:International er løftestangen, der kan rykke og udvikle dine eksportaktiviteter.

SMV:Vækstpilot

 

Har din virksomhed brug for hjælp til omstillingsopgaver? Søg puljen og ansæt en vækstpilot med 50 % tilskud til løn (max. 15.000 kr./mdr.) i op til 6 måneder.

Vilje til Vækst – Kompetenceløft

 

Har du på baggrund af COVID-19-krisen erkendt et behov for at styrke dele af din forretning? Så er Vilje til Vækst Kompetenceløft det helt rigtige for dig og din virksomhed!

Vækst Via Viden

 

Skal der skabes vækst og udvikling i din virksomhed? Så kan du få hjælp til at ansætte en medarbejder, med en videregående uddannelse – en højtuddannet – gennem Vækst via Viden.

Scroll to Top