Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Invitation til fyraftensmøde om planlægning for produktionsvirksomheder

28. september 2020 @ 16:00 - 18:00

Vesthimmerlands Kommune og Erhverv Væksthimmerland inviterer til fyraftensmøde om Vesthimmerlands Kommunes planlægning for produktionsvirksomheder.

LIDT OM BAGGRUNDEN FOR MØDET:
Produktionsvirksomheder er afgørende for vækst, udvikling og beskæftigelse i Danmark. Der er derfor i planlovgivningen indført regler, som sikrer, at kommunerne i deres planlægning skal tage hensyn til produktionsvirksomhederne herunder deres drifts- og miljøvilkår samt deres udviklingsbehov. Hensigten med reglerne er at udpege erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder for at undgå potentielle miljøkonflikter og derved skabe stabile, investerings sikre og attraktive erhvervsområder.

Vesthimmerlands Kommune har nu sendt et planforslag i høring – et tillæg til gældende Kommuneplan om planlægning for produktionsvirksomheder i kommunen. Forslaget er vedhæftet denne indbydelse. På den baggrund ønsker Byrådet at afholde et borgermøde, hvor der er mulighed for at få mere at vide om planlægningen.

• Hvad er intentionen med denne planlægning?
• Hvad er en produktionsvirksomhed, en konsekvenszone og et transformationsområde?
• Hvilken indflydelse har planlægningen på min virksomhed?

På mødet er der mulighed for at få svar på disse spørgsmål.
Vel mødt!

Der vil blive serveret en let anretning efter mødet. Af hensyn til forplejningen er der tilmelding til mødet på mail: byraadssekretariatet@vesthimmerland.dk – senest 25. september 2020 kl. 12.00.

Detaljer

Dato:
28. september 2020
Time:
16:00 - 18:00
Begivenhed Kategori:
Website:
https://www.vesthimmerland.dk/

Sted

Messecenter Vesthimmerland
Messevej 1
Aars, 9600
+ Google Map