Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Campforløb for anlægs- og byggebranchen

30. december 2019

Forløb for bygge- og anlægsbranchen skal sikre, at virksomhederne får realiseret deres vækstpotentiale gennem fokus på service og praktiske ledelsesværktøjer.

Virksomheder i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands Kommune får nu mulighed for at deltage i et unikt forløb, der skal sikre, at de realiserer deres vækstpotentiale gennem fokus på service og praktiske ledelsesværktøjer. Forløbet, der er søsat af Business Rebild, Erhverv Væksthimmerland, Mariagerfjord Erhvervsråd og Erhvervshus Nordjylland, er målrettet små- og mellemstore virksomheder i bygge- og anlægsbranchen med ambitioner og stor forandringsvillighed.

Under overskriften ”Vejen til bedre bundlinje” bliver de deltagende virksomheder præsenteret for praktiske ledelsesværktøjer, som kan bruges hands-on i hverdagen, viden om hvordan de kan øge bundlinjen i deres virksomhed, og hvordan service giver arbejdsglæde i virksomheden og loyale kunder. Dette er bare nogle af overskrifterne i et ambitiøst udviklingsforløb, der skal give de deltagende virksomheder konkret erfaring med værktøjer og teknikker, der tager udgangspunkt i deltagernes egen virksomhed. Efter endt forløb er målet, at virksomhederne står tilbage med en række håndgribelige værktøjer, som optimerer deres virksomheds resultater samt inspirerer virksomhederne til at tiltrække og fastholde de gode medarbejdere.

Forløbet udbydes i tæt samarbejde med konsulentfirmaet RCC, der har stor erfaring med ledelse, driftsoverblik, service og optimering af bundlinje – og så snakker de et sprog, som er til at forstå. RCC har desuden erfaring med at skabe lyst til at yde den gode service – internt såvel som eksternt – samt skabe helt konkrete adfærdsmønstre, der kan give en positiv effekt hos kunden.

Det større perspektiv er et bredt kompetenceløft for virksomhederne i kommunerne. At drive virksomhed i anlægs- og byggebranchen er hårdt arbejde. Der er dog en række værktøjer som branchen kan benytte på vejen mod en bedre bundlinje. Bl.a. god ledelse, det rette salgsfokus og ikke mindst et godt serviceniveau er altafgørende i forhold til at skabe mersalg og en attraktiv arbejdsplads. Netop indenfor disse områder vil deltagerne få et kompetenceløft, fortæller facilitator Mikkel Pii forud for forløbet.

Forløbet starter i januar 2020 og strækker sig over de efterfølgende fem måneder. Der er stadig ledige pladser på forløbet. TILMELDING SKER HER.

Du kan læse hele brochuren her.

Detaljer

Dato:
30. december 2019
Begivenhed Kategorier:
,