Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Rock din virksomhed

12. november 2021 @ 15:30 - 19:00

DKK187,50

Gå nye, utraditionelle veje – både som etableret virksomhed og som iværksætter

Hvad kan du lære af rockens verden, når det handler om ledelse og det at drive virksomhed?
Thomas Geuken, fremtidsforsker og erhvervspsykolog, og Jesper Binzer, forsanger og guitarist i D-A-D, sætter din virksomhed i fokus og ser nærmere på, hvordan du forløser et kollektivt og kreativt potentiale, samt de dilemmaer, som opstår i mødet mellem en passion og en forretning.

Det at indtænke kreativitet i din virksomhed, gør at der kan handles hurtigere, agilt, kompromisløst og kollektivt, hvilket er grundprincipperne i et rockbands arbejde. Og det er her innovative ideer bliver skabt!

Skal din virksomhed have en kreativ indsprøjtning? Så er dette arrangement for dig og dine medarbejdere og for dig, som er iværksætter.

Du vil få inspiration og blive provokeret, i de flotteste rammer midt i Rold Skov, og møde virksomhedsejere fra hele regionen, som post-corona ønsker at få nye ideer eller metoder til at angribe fremtidens udfordringer.

Køb din billet her: https://mfer.nemtilmeld.dk/95/

Jesper Binzer – en legende inden for rockmusik 

Jesper Binzer er forsanger og guitarist i rockbandet D-A.D. Bandet har udgive 11 albums og spillet et utal af koncerter på spillesteder og festivaler i både Danmark og udlandet. D-A-D har i dag en stor international dedikeret fanskare. Jesper Binzer har en enorm passion for sit rockband og har på et tidspunkt udtalt, at han ikke kunne forestille sig et liv uden D-A-D.

Jesper vil sløret for nogle fantastiske anekdoter fra D-A-D’s øvelokale og turnéer, og i samarbejde med fremtidsforsker Thomas Geuken vil de blive skåret ned til konkrete livsgreb ift., hvordan du får rockens energi og kreative processer ind i sit arbejdsliv eller sin virksomheds DNA. 

Thomas Geuken – fremtidsforsker  

Thomas Geuken er en Schweizerkniv af en fremtidsforsker. Han har inspireret og provokeret mennesker på hundredvis af forskellige scener fra TEDx Talks, New York, Island, London, Grønland, til Lemvig.

Thomas’ baggrund som autoriseret psykolog, tidligere CEO for en erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed (1999-2012), giver publikum en formidabel kombination af fremtidsforskningens udsyn og psykologisk indsigt i, hvad fremtiden rent faktisk betyder for mennesker.

Kom på opdagelse i dybet 

I Rold skov gemmer sig en sand perle, nemlig Rebildcentret. Rebildcentret er et museum og oplevelsescenter med udstillinger såsom Den kolde krig, Regan Vest, samt kilderens betydning for livet i og over vandet, men derudover er det helt ekstraordinært direkte adgang ned til Thingbæk kalkminer, som har været åben for besøgende siden 1935, og som er en helt usædvanlig oplevelse at besøge. Du vil denne dag blive inviteret ned i kalkminerne, hvor du kan gå på opdagelse under jord til et hav af levende lys, se de mærkværdige grotter og måske få et glimt af de mange flagermus, som overvintrer i kalkminerne.

Dagens program

Kl. 15:30 – 15:55: Indregistrering, kaffe og kage
Kl. 15:55 – 16:00: Velkommen til v/ Peter Henneby, Rebildcentret, og de 3 erhvervskontorer
Kl. 16:00 – 17:30: Rock din virksomhed v/ Jesper Binzer og Thomas Geuken
Kl. 17:30 – 18:00: Gå på opdagelse i kalkminerne
Kl. 18:00 – 19:00: Tapas, vin og netværk
Kl. 19:00: Tak for nu!

Arrangørerne bag …

Business Rebild, Erhverv Væksthimmerland og Mariagerfjord Erhvervsråd er 3 lokale erhvervskontorer i Himmerland, som alle har det formål at understøtte, udvikle og sparre med erhvervslivet i henholdsvis Rebild Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune.

Vil du vide mere?  

Har du spørgsmål til arrangementet, eller vil du kontakte dit lokale erhvervskontor?
Se kontaktinformationer herunder:

Virksomheder i Rebild Kommune – Business Rebild:
Mia Bentsen
Mail: mibe@rebild.dk
Tlf.: 41 77 71 98

Virksomheder I Vesthimmerlands Kommune – Erhverv Væksthimmerland:
Søren Rigborg
Mail: sr@vaeksthimmerland.dk
Tlf.: 61 62 81 67

Virksomheder i Mariagerfjord Kommune – Mariagerfjord Erhvervsråd:
Peter Overby
Mail: po@mfer.dk
Tlf.: 4167 81 80

Detaljer

Dato:
12. november 2021
Tid:
15:30 - 19:00
Pris:
DKK187,50
Begivenhed kategorier:
,
https://mfer.nemtilmeld.dk/95/

Sted

Rebildcentret / Thingbæk Kalkminer
Røde Møllevej 4
Skørping, 9520 Danmark
+ Google Map