Krisen kradser – eller tid til at investere?
Det er slemt. Antallet af konkurser nåede i september niveauet fra finanskrisen, forbrugertilliden er lav og den personlige ”cost of living” berører os alle. Bankerne er ikke i tvivl – Krise, krise, krise …
Vi ser ind i en recession, men omvendt står vi også stærkere end tidligere. Mange virksomheder har afleveret historiske regnskaber for 2021, vi har brugt Covid-19 til at tilpasse organisationen eller retænke forretningsmodellen, så platformen for at modstå krisen er bedre end nogensinde før.
Ovennævnte er dele af CEO i CfL Thomas Hanssens oplæg til toplederne i Vesthimmerland. Thomas tager også handsken op med deltagerne, når det kommer til spørgsmålet: ”Hvad gør vi så ved det?” og ”Hvad bør de strategiske ledere være opmærksomme på?” og ”Hvad er beredskabet i virksomheden?”. Et stærkt indlæg med debat, dialog og spørgsmål.
Topledernetværk i Vesthimmerland
Flere virksomheder i Vesthimmerland har ytret ønske om, at der etableres et lokalt Topledernetværk, hvor de fortrolige forretningsmæssige dialoger kan vendes med det formål at styrke både topledelse og virksomhedernes konkurrencekraft.
CfL giver bud på hvordan et eksklusivt topledernetværk i Vesthimmerland kunne etableres med udgangspunkt i de mange års erfaring, CfL har med bl.a. Direktør-, CFO- og strategiske ledernetværk.
Program:
Kl. 07.30 Ankomst og morgenbrød, kaffe/the
Kl. 07.45 Velkommen til dagens tema v/ Konstitueret erhvervschef Kirsten Heisz
Kl. 07.50 CEO Jens Sørensen, præsenterer Outline/Inwido og berører emnet: Hvordan sikrer du, at din ledergruppe bruger 25% af deres tid på strategisk arbejde
Kl. 08.10 Tema – Strategisk ledelse i en krisetid v/ CEO Thomas Hanssen
kl. 09.25 Borgmester Per Bach Laursen og Kommunaldirektør Henrik Kruuse kommer med deres input til dagens emne
Kl. 09.45 Topledernetværk i Vesthimmerland v/ CfL & Erhverv Væksthimmerland
Kl. 10.00 Tak for i dag
Thomas er en scenevant formidler og bruges ofte som Key Note Speaker til alle typer af arrangementer, hvor ledelse er på dagsordenen. Thomas brænder for ledelse og har været en kulturbærende kraft i CfL i knap 20 år.
Det er en mærkesag for Thomas at italesætte det, der helst hengemmes. Han skriver flittigt artikler om bl.a. ”Derfor skal du have styr på dit etiske lederkompas” og ”Den, der siger dig imod, kan være din bedste medarbejder”. Thomas er også jævnligt er vært på CfL populære konferencer med temaer som f.eks. ” Ledelse mod magtmisbrug og krænkende adfærd”.
Læs mere om CfL her: www.cfl.dk.
Det er gratis at deltage og tilmelding er nødvendig.