Til årets næst sidste netværksmøde i Iværksætter Væksthimmerland er der to temaer på programmet.
Mødet starter ud med en sandwich og løs snak ved bordene.
Oplæg fra Vækstfonden – Vækst set fra et finansielt synspunkt.
Et indblik i hvordan vi anskuer en vækst samt de strategiske overvejelser man som virksomhed bør gøre sig vedr. finansiering, når man skal vækste sin virksomhed og tage den til en ny hylde.
Efterfølgende er der kåring af Årets Iværksætter 2022 i samarbejde med Spar Nord.
Kåringen baseres på indkomne nomineringer, hvorfra bestyrelsen i Erhverv Væksthimmerland udpeger en vinder.
Kåringen vil ligeledes blive livestreamet på Erhverv Væksthimmerlands Facebookside.
Vi slutter af med åben netværkssnak blandt iværksættere, mentorer, rådgivere og repræsentanter fra Erhverv Væksthimmerland.