Er mine virksomhedsdata noget værd
– og hvordan får jeg mest muligt ud af dem?
Special invitation til udvalgte ledere og ejerledere i byggebranchen i Vesthimmerland og Jammerbugt kommuner.
Hver 4. virksomhed i byggefaget finder digitale teknologier irrelevante for deres virksomhed, samtidig med at alle brancher oplever udfordringer, hvor teknologi kunne afhjælpe.
Du har nu mulighed for at stå i ”mester-lære” og prøve på egen krop, hvordan digitale teknologier kan skabe værdi for netop dig og din virksomhed.
Vi tager udgangspunkt i erfaringer og teknologi, som er kendte fra branchen og sætter dem i spil i din hverdag.
Du vil gennemgå et simuleringsspil, som foregår i en innovativ læringsfabrik, hvor du gradvist bliver introduceret til nye teknologier. Vi guider dig og sætter dine oplevelser i kontekst til din hverdag i byggebranchen.
Dette gratis, inspirerende og involverende arrangement finder sted
Tirsdag d. 1. marts kl. 08.00 til kl. 13.00
på Aalborg Universitet, Fibigerstræde 14, 9220 Aalborg Ø, Rum 35
Dagens program
08:00 Ankomst og forfriskninger
08:30 Introduktion til digitalisering i byggebranchen, Industri 4.0 og spillet
09:15 Move2x Awareness Game om digitale teknologier i byggebranchen
12:00 Evaluering på spillet samt frokost
13:00 Tak for i dag
Inspirations Workshop´en for byggebranchen er arrangeret af projekt ” Strategier for Digital Transformation”, og er den tredje i en rækken med forskellige teamer.
Alle virksomhedens ejerledere og strategiske ledere er velkomne til at deltage i dette arrangement. Der er et max. på 20 pladser og der bookes efter først til mølle-princippet.
Bemærk særlige forhold: Workshoppen for byggebranchen er en del af et erhvervsfremmeprojekt finansieret af Erhvervsstyrelsen. Den gratis deltagelse modsvares af en underskrift på en erklæring om deltagelse (Minikontrakt) og en EU Deminimis erklæring om statsstøtte samt et evalueringsskema. Disse dokumenter fremsendes elektronisk til underskrift inden dagen for Workshoppen.