Indlæser Begivenheder

Bliv klogere på og deltag i debatten om det fremtidige behov for arbejdskraft i Himmerland.

Hør om, hvordan lokale virksomheder griber udfordringerne an. Få inputs og giv inputs til, hvordan virksomheder, organisationer og offentlige institutioner sammen kan arbejde på at håndtere
udfordringerne.

Det er hvad du kan få ud af at deltage i en mini-konference på HEG, hvor Region Nordjylland præsenterer Fremkom4, som er en dugfrisk undersøgelse af forventninger til og udfordringer i det fremtidige nordjyske og himmerlandske arbejdsmarked.

Det er mere end velkendt, at der mangler arbejdskraft i mange brancher, og at manglen er tiltaget i lang tid. Fremkom4 er den 4. nordjyske undersøgelse af forventningerne til det fremtidige arbejdsmarked. Undersøgelsen skal hjælpe os med at afbøde de ubalancer, der er på vej, før end vi står i dem.

I denne undersøgelse er der et særligt fokus på aktuelle udfordringer inden for omstillingsdagsordenen – den grønne omstilling samt digitalisering og automatisering.

Vi glæder os til at se dig på HEG, som 19. maj 2022 er vært for minikonferencen. Erhvervschef i Erhverv Væksthimmerland, Dan Skovgaard, vil være moderator på dagen, og direktør på HEG, Ulf Bender vil byde velkommen.

PROGRAM

Kl. 08:00 Ankomst og kaffe/morgenbord
Kl. 08:30 Velkomst v. Ulf G. Bender, direktør HEG
Kl. 08:30 Gennemgang af FremKom4-analysen v. Charlotte Bisbjerg Nielsen, chef for Uddannelse, Kompetence og Kultur Region Nordjylland
Kl. 09:00 Rekruttering og kompetencer nu og i fremtiden

Oplæg fra lokale virksomheder
v. Hans Jørgen Kastbjerg, direktør Kastbjerg A/S
v. Michael Jørgensen, direktør NCO A/S

Kl. 09:40 Kaffe og spørgsmål/kommentarer fra deltagerne til kommende dialog
Kl. 10:00 Dialog ud fra spørgsmål og kommentarer

Moderator: Dan Skovgaard fra Erhverv Væksthimmerland
Deltagere:

      • Ulf Bender, direktør HEG
      • Michael Jørgensen, direktør NCO A/S
      • Hans Jørgen Kastbjerg, direktør Kastbjerg A/S
      • Charlotte Bisbjerg, chef for Uddannelse, Kompetence og Kultur Region Nordjylland
      • Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef Vesthimmerlands Kommune
      • Frederik Bundgaard Bjørn, chefkonsulent Erhvervsakademi Dania

Kl. 10:30 Opsamling/afrunding v. Dan Skovgaard og Ulf Bender

Herunder, hvad kan bringes videre fra konferencen og hvordan/af hvem

Kl. 10:40 Tak for i dag

ALT DET PRAKTISKE
Tilmelding:
Tilmeld dig FremKom4 Oplandskonferencen i Himmerland her: https://www.tilmeld.dk/fremkom4oplandskonferencehimmerland senest d. 16. maj 2022

Parkering:
Der forefindes parkeringspladser rundt om ved skolen HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelse, Østre Boulevard 10, 9600 Aars. Al parkering er fri.

Forplejning:
Der er morgenmad og tjek-ind fra kl. 08.00.

Vi ses

Torsdag d. 19. maj 2022 kl. 08.00 på HEG – Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Lokale: Restauranten (B24-25), Østre Boulevard 10, 9600 Aars

Del denne historie, Vælg din platform!

Go to Top