Vi bygger bro mellem din virksomhed og højtuddannede

Go Vest-projektet skal sikre din virksomhed adgang til de rette kompetencer gennem tiltrækning af højtuddannet, international arbejdskraft. Ved ansættelsen af kandidater, med udenlandsk baggrund, er der mange fordele. Du som virksomhed får bl.a. adgang til specialiserede kompetencer, der måske ikke er tilgængelige på det danske arbejdsmarked, kendskab til udenlandske markeder, udvidet eksport, øget produktivitet, en ny kultur og et nyt sprog – ja mulighederne er mange.

I fællesskab finder vi din virksomheds konkrete behov for kompetencer

Som virksomhed i Vesthimmerland har du nu også mulighed for at tage del i et unikt tilbud om behovsafdækning af kompetencebehov. For at sikre et kvalificeret match, med de rette kompetencer, har vi et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, International House North Denmark, Konsulenthuset Ballisager, Jobcenter Vesthimmerland og Aalborg m.fl, som har samlet en pulje af ambitiøse kandidater med specialviden, og hvis kompetencer kan komme din virksomhed til gode. Der er derfor massere af hjælp at hente, når vi skal udarbejde en konkret plan for din virksomhed.

Så er du frisk på et kaffemøde – en uforpligtende samtale? Vi tror på, at processen starter ’on location’, og derfor kommer vores rekrutteringseksperter ud til dig.

Fortæl os om din virksomheds væksttanker, ønske om kompetenceløft, ressourcer og opgaver. Kompetencebehovet kan måske også være ukendt. Gennem en undersøgelse af din virksomheds specifikke behov og ønsker, kan vi sammen blive klogere. På baggrund af mødet, udarbejder vores rekrutteringsekspert en detaljeret behovsanalyse, hvor I efterfølgende i fællesskab finder den optimale løsning for netop din virksomhed.

Vi finder din nye medarbejder mellem mange kompetente kandidater, med udenlandsk baggrund, men herboende i Danmark. Vi omsætter, rettere sagt, din virksomheds kompetencebehov til potentielle jobs. På denne måde sikrer vi, at du som virksomhed rekrutterer den helt rigtige kvalificerede kandidat, der kan løfte opgaven.

Ønsker du som virksomhed efterfølgende at gå videre med en rekruttering, så tager vi din virksomhed i hånden og hjælper dig godt på vej. Interesseret? Kontakt da erhvervskonsulent, Kirsten Heisz, på telefon +45 27 15 23 38 eller mail kh@vaeksthimmerland.dk

Go Vest-projektet er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmestyrelse

Vil du vide mere om Go Vest projektet? Så kontakt
Kirsten Heisz
Kirsten HeiszKonstitueret Erhvervschef
+45 27 15 23 38
kh@vaeksthimmerland.dk