Går du med en spændende projektidé for din virksomhed, men mangler et kontant tilskud til at realisere planen?

 

LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland har modtaget ca. 3 mio. kr. til fordeling til nye udviklingstiltag hos erhvervslivet særligt med henblik på at skabe grobund for nye jobs og til nye tiltag for at forbedre rammevilkår og livskvalitet i landdistrikterne.  Der vil være gode muligheder for at komme igennem med din ansøgning, særligt hvis du kan være klar med en ansøgning til 1. februar 2021.

Hvis du går med en projektidé, der kan opfylde flere af nedenstående udvælgelseskriterier, som bestyrelsen i LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland lægger særlig vægt på, vil du have gode muligheder med din ansøgning.

  • Lokalt engagement
  • Partnerskaber
  • Bæredygtighed
  • Brug af lokale ressourcer
  • nyhedsværdi

I år er der følgende fire deadlines for ansøgninger: 1. februar, 1. maj, 15. august og 1. november.

Erhverv Væksthimmerland vil gerne hjælpe dig med inspiration og sparring i forbindelse med udvikling af din projektidé. Spørg også gerne efter rådgivning og sparring hos LAG-koordinator Peter Bach Frederiksen på info@lag-jammerbugt-vesthimmerland.dk i forbindelse med arbejdet med ansøgningsmaterialet.

Se mere på www.lag-jammerbugt-vesthimmerland.dk og start din ansøgning på www.promis.erst.dk. Der vil også være meget info til ansøgere på www.livogland.dk.

Code of Care Vesthimmerland