Analyse om Covid-19’s påvirkning af erhvervslivet i Vesthimmerland – I samarbejde med Dansk Erhvervsfremme og Erhverv Væksthimmerland.

 

Covid-19-krisen har på kort tid ramt erhvervslivet i Danmark hårdt. Dansk Erhvervsfremme har siden midten af marts 2020 udsendt spørgeskemaer til en lang række danske virksomheder, selvstændige og iværksættere i landet for at få et overblik over, hvordan og i hvor høj grad Covid-19-krisen har påvirket virksomhederne og iværksætterne.

I forlængelse af denne har Erhverv Væksthimmerland har i samarbejde med Dansk Erhvervsfremme undersøgt, hvordan virksomhederne i Vesthimmerland er påvirket af Covid-19. Besvarelserne kommer fra små, mellemstore og store virksomheder, hvor hovedvægten er de helt små virksomheder med 1 – 5 ansatte. Der er 155 virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen. Vi håber, at undersøgelsen kan bidrage til at danne et overblik over effekterne af Covid-19-krisen i Vesthimmerlands erhvervsliv, og give relevante aktører indblik i, hvor der er udfordringer og efterspørgsel. Dernæst vil vi opfordre virksomhederne til at henvende sig til Erhverv Væksthimmerland for uvildig sparring og rådgivning. Der findes gode muligheder for hjælp til at komme videre og i gennem Covid-19-krisen.