Kulturugen Aha! finder sted igen i 2020, og du og din virksomhed kan være med!

 

De sidste 2 år har tusindvis af lokale borgere deltaget i en lang række kulturelle arrangementer i løbet af Kulturugen Aha!, og en stor del af disse har været erhvervsarrangementer.
Kulturugens motto er ”Når kulturen rykker ud”, og det hentyder til de spændende steder, der kan bruges som scener på virksomheder. Alt lige fra butikslokaler til store industrihaller kan omdannes til ”pop-op”scener, hvor arrangementer kan afholdes til glæde for medarbejdere og lokalbefolkningen.

 

SÅDAN GØR DU:

• Du vælger en dag i uge 10. (mandag d. 2. til søndag d. 8. marts 2020), hvor du vil lægge ”scene” til et arrangement

• Du finder ud af, hvad er skal opleves hos jer – teater, koncert eller noget helt tredje, du bestemmer

• Arrangementet skal være åbent for alle. Du beslutter, om det er gratis, eller skal koste noget at deltage i arrangementet og du har gratis adgang til billetsystem

• Du opretter arrangementet på www.oplevvesthimmerland.dk senest d. 13. januar 2020

Er du i tvivl eller blot interesseret i at høre mere afholdes et informationsmøde den 24. oktober kl. 16-17.30 på Rådhuset i Aars i Byrådssalen. Her kan du høre om tidligere arrangementer, få inspiration og stille spørgsmål.

 

Brochuren kan du downloade her.