Er din virksomhed foran på den grønne udvikling eller arbejder I med grøn omstilling? 

Så er dette års Tag Fat-konkurrence helt sikkert noget for dig.
Hører din virksomhed til i SMV-segmentet, og er du så småt begyndt at arbejde med cirkulær økonomi? Har du derudover et veludviklet konkurrencegén og lysten til at dyste mod andre af Nordjyllands grønne spirer? Så er Tag Fat en gylden mulighed for at blive endnu mere skarp på bæredygtig business og gøre grøn til guld. Hvorfor? Fordi det fremtidssikrer din virksomhed og dens bundlinje, og fordi cirkulær økonomi er vejen frem mod bæredygtig business.

Ved at deltage i forløbet får du blandt andet:

– Vurderet dit potentiale inden for cirkulær økonomi
– Tilbudt specialiseret vejledning med afsæt i din virksomhed
– Viden om eventuelle tilskudsmuligheder for at komme videre i din proces
– Adgang til Tag Fats eksklusive inspirationsdage (16. jan. og 6. feb. 2020)
– Udsigt til PR og omtale for din grønne indsats
– Adgang til finale eventet den 14. maj 2020

Du kan læse mere her.

Tag endelig også fat i Erhverv Væksthimmerland for yderligere info.